Bøger

johanne mygind

Giftig

 

Roman Gads Forlag 2025

Giftig er historien om Cheminova set fra kvindernes perspektiv. Det er en roman om et stykke danmarkshistorie og en kraftfuld familieroman om at undersøge sin arv og investere den i noget helt nyt

johanne mygind

Stemmer fra Høfde 42

 

Lemvig Museum 2024

Huskunsterne Johanne Mygind, Laura Winge og Liv Nimand Duvå har med bogen ønsket at skabe dialog om Cheminova og Høfde 42 på tværs af generationer. Bogen er baseret på et samarbejde med lokale skoler: Stemmer fra Høfde 42 er en samling af lokale skoleelevers egne interviews af deres forældre og bedsteforældre; om deres forhold til Cheminova. ”Cheminova har været omgærdet af tavshed. Vi har forsøgt at skabe et rum, hvor børnene har kunne stille spørgsmål til den miljøkatastrofe, som også vil præge deres fremtid,” fortæller Johanne Mygind.

johanne mygind

Kærlighedens År

 

Roman Gads Forlag 2021

En slægtsroman om tre generationer af kvinder. En fortælling om nye begyndelser og den arv, vi bærer med os – og om de historier i en familie, der aldrig bliver fortalt.

Dokumentaristen Nanna er nyskilt og lige flyttet ind i en lejlighed i Sydhavnen med sine tre børn. I forsøget på at forstå sin egen historie beslutter hun at lave en udsendelse om sin mor. Elisabeth var frontfigur for 1970’ernes kvindebevægelse, smuk og feteret i sin storhedstid. Men Nanna er vokset op med en ulykkelig mor, der, efter et brud med Rødstrømpebevægelsen og Nannas far forskansede sig hos sine forældre med sin lille datter.

 Mens Nanna forgæves forsøger at få sin mor til at tale, træder en skjult historie om kvinderne i familien frem. Den handler om Nannas mormor Rigmor, der drømmer om at blive læge, men bliver gravid, og om Elisabeth der tror på feministisk forandring, men ikke tør stå ved sin forelskelse i en anden kvinde. Samtidig må Nanna, der prøver at få greb om sin nye tilværelse, også stille spørgsmål til sig selv og sine idealer og valg. Hvad vil hun bruge sin frihed til? 

Johanne Mygind roman

Opdrift

 

Gyldendal 2013

Med jævne mellemrum dukker den samme nyhed op i medierne: Det skorter på social mobilitet i Danmark. Alle har ikke samme muligheder for succes, for den danske elite rekrutteres stadig i overvejende grad blandt børn af veluddannede forældre.

Alligevel findes der mennesker, der formår at bryde de sociale mønstre og foretage en rejse fra samfundets bund til samfundets top. De kaldes mønsterbrydere eller klasserejsende. Men hvorfor lykkes det for nogle og ikke for andre?

Nogle af svarene kan måske findes i denne bog, for her fortæller 11 mennesker deres personlige historie om at have alle odds imod sig, men alligevel formå at kravle mod toppen. Det er fortællinger om viljestyrke, vovemod og svimlende succes, men også om den hjemløshed og evige usikkerhed, som er prisen for opdriften.

De interviewede er født mellem 1938 og 1979, og bogen er således også et historisk portræt af Danmark i det 20. århundrede, hvor klassesamfundet gav sig i sømmene, men aldrig blev helt afviklet.

Mød Connie Hedegaard, Kristian Ditlev Jensen, Bent Jensen, Jytte Andersen, Paul Gazan, Pia Fris Laneth, Anders Knutsen, Michael Valentin, Lisbeth Zornig Andersen, Tina Raun og Nagieb Khaja

Kontakt Forfatteren

Johanne.mygind@gmail.com